INTENSIVT FORLØB I KLASSISK MALERI

Håndværket er i højsædet

At male et billede med en velfungerende komposition, tiltalende farver og en overbevisende fornemmelse af dybde handler langt hen ad vejen om teknik.

Selvom man kan øve sig i maleri hele livet, er et godt sted at begynde at opbygge en grundlæggende forståelse for maleriets forskellige elementer – hvad de kan, og hvordan vi arbejder med dem.

Dette kursus er for dig, der gerne vil arbejde struktureret med oliemaleriets grundlæggende principper og teknikker.

Måske er du en øvet maler, der gerne vil stramme din teknik op. Måske er du ny inden for maleriet og ønsker at lære en struktureret tilgang til processen.

Eller måske vil du bare gerne nørde maleri. Så er dette kursus for dig.

Gennem en variation af kortere og længere øvelser samt korte oplæg om teori skal vi arbejde med:

• Grundlæggende komposition – notan, lys og skygge, harmoni og balance

• Gråtone- og valørmaleri – grisaille og forskellige valørøvelser

• Farveteori – forståelse af farver og praktiske farveøvelser

• Farve som valør – hvordan farvens lyshed, mørkhed påvirker billedets helhed

• Penselstrøg og ”kalligrafi” – hvordan penselføringen kan bruges aktivt og bevidst som en del af maleriets udtryk

Vi skal primært arbejde med still-life opsætninger og til slut i forløbet med portrætmaleri efter model. 

Kurset henvender sig både til begyndere og øvede malere. Det er en fordel at have erfaring med tegning.

OBS – Vær opmærksom på at vi maler med oliemaling. 

Afhængig af hvad “udstyr du allerede har eller ikke har derhjemme, vil du skulle indkøbe nogle materialer eller specifikke farver til kurset. Jeg sender jer en intro-mail med en liste til materialer og hvor i kan købe dem.

Startdato: 13.1.2027., slutdato: 3.3.2027. Tidspunkt: Onsdage kl. 12.00-16.00. Antal mødegange: 8. Pris: 3400 kr. Underviser: Ida Hy.

Du får 15% rabat, hvis du tilmelder dig flere af vores lange kurser. Rabatten fratrækkes automatisk. Hvis du ønsker at dele betalingen op, kan du benytte dig af Klarna ved checkout. Du kan dele betalingen i tre rater. Det koster dig ikke ekstra at vælge den mulighed.

Hvis du tidligere har været tilmeldt et af vores lange kurser, så får du 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk, når du udfylder din emailadresse ved checkout. Det er derfor vigtigt, du bruger samme emailadresse som ved tidligere tilmeldinger.

OM INSTRUKTØREN

Ida Hy er kunstner og kunsthåndværker med base i København.

Hun arbejder med skulptur og maleri og har særligt erfaring med kunstproduktion til filmindustrien.

Ida har en bachelor fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har desuden gennemført en række kunstkurser, herunder et forberedelseskursus på Repin Academy of Art i Sankt Petersborg (RU), The Drawing Academy i Viborg (DK) og Studio Escalier (FR).

TILMELDING TIL NYHEDSBREV