PORTRÆTMALERI

Lær klassiske teknikker og moderne tilgange til portrætmaleriet. På vores weekend workshops vil du få en introduktion til portrætmaleriets teknikker for både begyndere og øvede. Gennem en kombination af teoretiske oplæg og praktiske øvelser efter model vil deltagerne få en dyberegående forståelse af og erfaring med det realistiske portrætmaleri. Billedkunstner Nille Vermehren er instruktør.

  • Få et overblik over portrætmaleriets historie og de grundlæggende teknikker, der ligger til grund for at skabe et vellykket realistisk portrætmaleri. Vi gennemgår alt fra forberedende studier til valg af farver og materialer.
  • Deltagerne vil male direkte efter en levende model, hvor fokus ligger på at skærpe observationsfærdigheder og omsætte det i en personlig fortolkning.
  • Lær at arbejde med forskellige teknikker og opdag, hvordan valget af materialer og penselstrøg kan påvirke portrættets stemning og kunstnerisk stil.
  • Lær hvordan lys og skygge former ansigtet, og hvordan farver kan skabe dybde og liv i et portræt.

ALLA PRIMA

PRIS 2200 kr

Datoer: 7.-9.8.2026. Tidspunkt: Fredag fra kl. 17.45-20.15 lørdag & søndag fra kl. 10.30-16.00. Antal mødegange: 3. Instruktør: Nille Vermehren.

Denne weekendworkshop er for dig, der ønsker at fordybe dig i portrætmaleriets muligheder gennem den direkte og levende alla prima-teknik. Vi arbejder med portrætmaleri efter levende model og undersøger, hvordan lys, farve, form og karakter kan forenes i et spontant og malerisk udtryk.

Alla prima betyder “i første omgang” – en arbejdsmetode, hvor maleriet opbygges vådt-i-vådt i én samlet proces. Teknikken fremmer nærvær, beslutningskraft og et levende penselarbejde, hvor helheden prioriteres frem for detaljer.

Gennem demonstrationer, individuelle vejledninger og fælles gennemgange vil vi arbejde med:

Portrættets proportioner og konstruktion

Lys og skygge som formskabende elementer

Farveblanding og hudtoner

Penselføring og malerisk økonomi

At indfange karakter og stemning

Kurset henvender sig til både øvede begyndere og erfarne malere, der ønsker at styrke deres forståelse af portrætmaleri og udvikle et mere frit og overbevisende malerisk sprog.

Målet er ikke et færdigt, poleret portræt, men en dybere forståelse af processen og de kunstneriske valg, der giver et portræt liv, nærvær og personlighed.

Alle niveauer er velkomne. Undervisningen tilpasses hver enkelts niveau.

Vi arbejder med oliefarver enten traditionelle eller vandfortyndbare. Følgende materialer bruges på workshoppen. Oliefarver: Okkergul, ivory sort, ultramarin blå, kadminumrød/scarlet lake, transparent oxydrød, hvid, alizarin, kadmiumgul/yellow lake. Af pensler anbefales Filbert, gerne fra Rosemary and Co. Du har også brug for at medbringe malepapir grunderet til oilemaleri. Derudover har du brug for en palette og to små glas med låg. Atelieret har malemidler.

Om Instruktøren

Nille Vermehren underviser i workshoppen. Nille Vermehren har studeret moderne billedkunst på Chelsea College of Arts i London og har desuden en BA i Filosofi. Hun har mange års erfaring med at arbejde med klassisk tegning og maleri og med undervisning. Du kan se eksempler på underviserens eget arbejde og undervisningspraksis på:

nillevermehren.com

TILMELDING TIL NYHEDSBREV